Aalborg Studenterrevy blev ifølge de historiske optegnelser født i det Herrens år 1986. Eller var det i 1984, hvor den første forestilling blev sat op? I 1993 blev der fejret 10 års jubilæum med forestillingen 10 (h)år på bagen, i 2004 blev der fejret 20 års jubilæum med opførslen af den 21. forestilling og en fejring af fødslen i 1994, og i 2009 blev der fejret 25 års jubilæum. Med så uenige kilder, er det svært at give en præcis fortegnelse over Studenterrevyens historie, men hvem går også op i det? Det ligger i en studenterrevys natur at den ikke er en lang sammenhængende historie med en begyndelse, en midte og en fortsættelse, men at den ændrer sig fra år til år i takt med at de medvirkende afslutter deres studier og går i gang med ”det virkelige liv”, og bliver erstattet af nye friske ansigter. På trods af den store udskiftning af medvirkende, er der dog visse traditioner der hænger ved på tværs af generationerne.
Det har altid været en vigtig præmis at ingenting kommer af sig selv, hvilket vil sige at alt det der skal bruges til at sætte en revyforestilling op, skal skabes fra bunden. Alle der har medvirket i revyen har derfor én eller flere anekdoter fra dengang de sad i kælderen og drak papvin mens de byggede rekvisitter og syede kostumer. I gamle dage lå kælderen under Studenterhuset. I forbindelse med at revyen i 2005 blev flyttet til Det Hem’lige Teater i Kjellerupsgade, og kælderen blev oversvømmet, blev det besluttet at flytte revyens udstyr ud på Sohngårdsholmvej.
Livet som studerende har altid været afspejlet i forestillingerne, men revyen har også altid været rig på kommentarer til den store verden udenfor studerkammeret, samt en stor portion udefinerbar gøgl og spas. Modsat de fleste andre studenterrevyer, handler Aalborg Studenterrevy ikke om interne jokes på de enkelte studier, og henvender sig derfor til et bredt publikum. Også modsat de fleste andre revyer er alle sangene originale numre, og ikke kun nye tekster til en kendt melodi. Tidligere bestod revyen af en hovedhistorie, en lang sammenhængende historie som blev afbrudt af en række blandede sketches og sange. Fra 2005 blev dette koncept dog udfaset, hvilket gjorde forestillingen mere smidig, og befriede tekstgruppen fra den yderst krævende opgave at skrive en hel teaterforestillig. I stedet har revyen nu et overordnet tema, for eksempel Det Grå Guld, Nørder, Statuerne i Aalborg osv., som tekstforfatterne kan fortolke og skrive overl.
En anden tradition er det sociale liv der foregår efter øvning og i de sidste år, uden for sæsonen. Som revyst dedikerer man en stor andel af sine vågne timer til skuespillet i den periode, hvor der øves og spilles forestillinger, og derfor er det vigtigt at lære at hygge sig sammen med sine medrevyster. Til dette har revyen bl.a. haft en række forskellige stamsteder. I 2004 var det Cafe Mix i Danmarksgade, som kunne byde på billige øl og slyngelstue. Den lukkede desværre, og Smedekroen tog dens plads. De mange stamgæster, der ikke var bange for unge mennesker, tværtimod, gav her et ekstra pift til stemningen. På Smedekroen var der ikke nogen der bedømte én efter alder eller udseende, der blev man værdsat for sin bankende puls. I 2006 blev Café Nordkraft stamsted, måske på grund af rygeloven, måske fordi de frække tilbud på Smedekroen blev mere og mere grænseoverskridende. (hvad skete der i 2007-2009? Var det ikke noget med et ret sølle bar-år i 2007?). Revyens nuværende stamsted er Irish House, både efter øvning og den første torsdag i hver måned, den såkaldte ”torsdags-tradition”.
Når så mange mennesker i deres bedste alder færdes så tæt, sker det naturligvis også at de får svært ved at slippe hinanden igen, nogle sværere end andre. Næsten alle revyster vil, adspurgt om hvad der er det bedste ved revyen, som det første nævne det helt unikke sammenhold der opstår ved at gennemleve de strabadser man udsætter sig for som både skuespiller og studerende på fuld tid. Revyen har lige siden sin begyndelse skabt fundamentet for varige venskaber, som det fremgår af forordet i programmet for 25-årsjubilæet:
”En stor tak til Aalborg Studenterrevy, som forhindrede, at studietiden på det daværende AUC endte i et forsømt forår. I stedet er vi nogle, der stadig 15-20 år efter finder de mest søgte påskud for at mødes og dyrke stikkelsbær.”
Claus Elmeros (1987-94), Peder Lind Pedersen (1989-96), Rane (alias Henrik Møller Thomsen) (1986-96) & Lars Reinholdt Nielsen (1989-96).