• “Jeg maler gerne endnu en hest, hvis bare jeg kan komme til premierefest”
      - Anders Heebøll-Holm

    Velkommen Til Revyen

    “Revy betyder i Teaterhistorien en spøgefuld Parade over den nærmest foregående Tids offentlige Begivenheder, væsentlig samlet om en Række Viser af lystig og satirisk Art og med et Minimum af Handling.” - Vor tids Konversationsleksikon 1942

    Selv om definitionen fra 1942 nok passer på nogle punkter, så er det ikke helt så nemt, at sætte Aalborg Studenterrevy på en bestemt hylde. Den minder mere om Tivoli Varieté end Cirkus Nemo – men mere om Cirkusrevyen end Live fra Bremen… Og så minder den alligevel ikke om nogen af dem! Den er faktisk helt sig selv, og kan vist kun defineres som:

    Aalborg Studenterrevy!

    Læs mere om revyens aktiviteter, historie og alt det andet og udefinerbare – men dog med langt mere end blot et minimum af handling – her på hjemmesiden!

    Nyheder Fra Revyen

    TILLYKKE til vinderen af Bellevue konkurrencen!

    Jørn Gade

    I årets revy havde vi under spilleperioden en konkurrence kørende, hvor alle som kom og så revyen, og udfyldte den lille kupon, kunne vinde et gavekort fra Bellevue Tours på 1000 kr… Vi har nu set alle kuponerne i gennem og dernæst trukket lod og vinderen er fundet.

    Tillykke til Jørn Gade, som er den heldige vinder af gavekortet, og som vi ved vil nyde hver lille del af det. Vi siger tak til alle de skønne mennesker som kom og så revyen og som deltog i konkurrencen.

    Hvervemøde

    Aalborg Studenterrevy inviterer alle teaterinteresserede studerende til hvervemøde.

    Vi søger spændende, kreative, sjove, entusiastiskog helt almindelige venlige skuespillere, sangere, dansere og musikere til forestillingen 2011. Så hvis du har lysten, så kom endelig og hør om det kunne være noget for dig at være med i Aalborg Studenterrevy.

    Tirsdag d. 6 september – 19:00
    Studenterhuset – rum 314
    Gammeltorv 10, Aalborg

    Nyt Logo Fundet

    Logo konkurrencen har båret frugt og revyens nye logo er blevet fundet. Vi takker alle der har indsendt et forslag. Det nye logo vil inden for kort tid være at finde her på hjemmesiden og revyens Facebook side.

    Logo Konkurrence

    Humor har mange ansigter, revy har endnu flere
    Logokonkurrence for Aalborg Studenterrevy

    Aalborg Studenterrevy har netop lanceret en ny hjemmeside og ønsker derfor et ’nyt ansigt’ i form af et logo. I den forbindelse har vi brug for din hjælp!
    Så sidder du med den der geniale ide, så tegn, klip og klister, lav papmache og send ideen til nana@aalborgstudenterrevy.dk (husk at skrive, at det er til logokonkurrencen).

    Vi vil selvfølgelig gerne have logoet i en redigerbar fil (Illustator, Photoshop eller noget andet), men teknikken skal ikke sætte grænser for genialiteten.

    Du kan læse mere om Aalborg Studenterrevy her på siden og hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen.

    Til vinderen, som tak for hjælpen, vil der være præmier i form af en dvd fra revyen 2010, to fribilletter til forestillingen 2011, hvor det også kan ske, der vil være en karakter opkaldt efter vinderen. Alle deltagere får kaffe til forestillingen.

    Sidste frist for indsendelse er 18. april

    Med venlig hilsen
    Aalborg Studenterrevy

    Aalborg Studenterrevy i 24Nordjyske

    Klip fra Nordjyske Web-TV

    Drevet af Wordpress - Copyright 2012